AMBASSADØRER

Dansk golfs mest kendte stemmer er klar til at spille med brugt golfudstyr

I over 30 år har Leif Nyholm og Henrik Knudsen fulgt hver eneste driver, hvert eneste jern og hver eneste putter på den europæiske tour. Nu er de ambassadører for WePlayAgain.

WePlayAgain ambassadører

Det er ikke et tilfældigt samarbejde. Det er to mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på at forstå golf, og som har valgt at stille sig bag idéen om, at det bedste udstyr ikke behøver at være nyt.

De kender udstyr markedet bedre end de fleste. De har set det hele – fra titanium-revolutionen til de nyeste justerbare drivere – og de ved, at det meste af det stadig er fantastisk udstyr, også når det har været ude på banen et par sæsoner.

Se Leif og Henrik bag kulisserne

Følg med når Leif Nyholm og Henrik Knudsen besøger WePlayAgains som de nu sætter deres navn bag.

Leif Nyholm

Leif Nyholm

Træner & tidligere Golf Kommentator

Leif Nyholm har haft fingrene i dansk golf i årtier. Som træner har han arbejdet med navne som Thomas Bjørn, Steen Tinning og Maarten Lafeber på den internationale tour. Som kommentator blev han sammen med Henrik Knudsen en fast del af dansk golfs lydspor – fra det første Masters i 1992 til over 30 års sammenhængende dækning.

Han kender udstyr markedet bedre end de fleste. Når han siger, at et jernsæt der er 5 år stadig kan spille lige så godt som et nyt, så er det ikke en holdning – det er erfaring fra tusindvis af timer med undervisning og udstyr i hænderne på alverdens forskellige spillere.

"Jeg har testet udstyr i 30 år. Det meste af det, der ender hos WePlayAgain, er lige så godt som det, folk køber nyt i butikkerne. Forskellen er prisen og at kunderne kan teste udstyret på banen inden de beslutter sig for om de har ramt rigtigt."
— Leif Nyholm, Træner & tidligere Golf Kommentator
Henrik Knudsen

Henrik Knudsen

Foredragsholder & tidligere Golf Kommentator

Henrik Knudsen er stemmen, som hundredtusindvis af danske golfseere forbinder med store turneringer. Siden 1991 har han kommenteret over 20.000 timers tv-golf – majors, Ryder Cups, og årtiers dramatiske højdepunkter på den europæiske tour.

Henrik er ikke typen, der sætter sit navn på noget for pengenes skyld. Når han vælger at stille sig bag WePlayAgain, er det fordi han faktisk mener det. Han har set tusindvis af køller i aktion og ved, at kvalitet ikke forsvinder, fordi der står brugt på prisskiltet.

"Da Leif og jeg første gang besøgte WePlayAgain, blev vi overraskede over kvaliteten. Det her er ikke et loppemarked. Det er seriøst golfudstyr, der får et nyt liv. Og det giver bare mening."
— Henrik Knudsen, Foredragsholder & tidligere Golf Kommentator
Leif Nyholm og Henrik Knudsen

Fra kommentatorboksen til WePlayAgain

Leif og Henrik blev sat sammen som kommentatorpar under Masters i 1992. Det, der startede som et tv-eksperiment, blev til over 30 års fælles arbejde og et af de mest genkendelige makkerpar i dansk sport.

I 2024 stoppede deres tid hos Viaplay og V Sport Golf. Men deres viden, deres netværk og deres passion for golf forsvandt ikke.

"Vi har brugt 30 år på at fortælle danskerne om golf. Nu vil vi gerne være med til at fortælle dem, at det ikke behøver at koste en formue at spille golf."
— Leif Nyholm & Henrik Knudsen

Derfor har vi ambassadører

Kenneth Stie

Kenneth Stie

Medstifter & Direktør, WePlayAgain
"Vi startede WePlayAgain, fordi vi mente, at brugt golfudstyr fortjente bedre end at stå og samle støv i en garage. At få Leif og Henrik med er en kæmpe anerkendelse. De to kender udstyr på et niveau, de fleste af os kun kan drømme om."
Søren Heilmann

Søren Heilmann

Medstifter & investor, WePlayAgain
"For mig repræsenterer Leif og Henrik høj troværdighed, faglighed kombineret med lune, humor og glimt i øjet. Det er egenskaber jeg gerne vil have sat i forbindelse med WePlayAgain. Derfor er Leif og Henrik et perfekt match som ambassadører."

Fremtiden for brugt golfudstyr

Golfbranchen er langsomt ved at vende. Flere og flere spillere opdager, at de kan få topudstyr billigt som brugt - uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Med Leif og Henrik som ambassadører tager vi næste skridt. De vil være med til at teste, vurdere og anbefale udstyr. De vil dele ud af deres viden på vores platform. Og de vil hjælpe med at vise, at brugt ikke er et kompromis – det er et smart valg.

Klar til at spille smart?

Udforsk vores udvalg af kvalitetssikret, brugt golfudstyr.

Se vores udvalg →